Golden Enterprise

Reception Golden Enterprise kl. 16 – 18 på Vesterbrogade 74 2 Sal, 1620
København V.
Og
Fernisering kl. 18 – 21 på Koh-i-noor, Dybbølsgade 60, 1721 København V.
Anders Bojen & Kristoffer Ørum
Ferdinand Ahm Krag
Fie Norsker
Jacob Borges
Jacob Tækker
Jeannette Ehlers
Maiken Bent
Rikke Benborg
Stefan Rotvit
Torben Ribe
Pernille Bach

En ny generation af kunstnere uddannet fra bl.a. Det Kongelige Danske
Kunstakademi, Goldsmiths College, Det Fynske Kunstakademi & Kunstakademiet
i Düsseldorf har slået sig ned i Føtexhuset på Vesterbrogade. De er nogle
af de mest aktive unge kunstnere der arbejder indenfor videokunst,
maleri, installation, skulptur og lyd: En meget forskelligartet gruppe der
arbejder på tværs af medier og traditioner. Med en fod i den kommercielle
verden og en i den idealistiske har de udstillet både på en lang række
etablerede gallerier og museer (f.eks. Museet for Samtidskunst, Gammel
Strand, Galleri Nicolai Wallner, Gallerie Mikael Andersen, Krinzinger
Projekte, Bendixen Contemporary Art og Mogadishni) og kunstnerdrevne
steder i ind- og udland (f.eks. Koh-i-noor, Senko, Elastic og Oeen Group).

Receptionen finder sted for at fejre det nye atelier og vil finde sted i
atelierets lokaler. Det er en mulighed for at se hvor den faktiske
produktion af værker finder sted og være med til at starte, hvad der med
tiden vil blive et centrum for den nyeste generation af kunstnere.

Udstillingen på det kunstnerdrevne udstillingssted Koh-i-noor vil
præsentere værker af alle de meget forskelligartede kunstnere fra Golden
Enterprise: Anders Bojen & Kristoffer Ørums rablende populærvidenskabelige
videoer og objekter, Ferdinand Krags sci-fi psykedeliske tegninger, Jacob
Borges underfundige konceptuelle ready-mades, Jacob Tækkers performative
videoinstallationer, Jeannette Ehlers selvbiografiske videoer og fotos,
Maiken Bents bastardæstetik mellem skulptur og design, Fie Norskers
tegninger, malerier og keramik hvor intet er hvad det syner, Rikke
Benborgs videoer rejser gennem forestillede verdener, Stefan Rotvits
organisk mekanisk tegninger, Torben Ribes populærkulturelle &
kunsthistoriske maleri/skulpturer og Pernille Bachs hukommelsesbaserede
lydværker. Alt sammen i samme rum på Koh-i-noor.

Vi håber at se jer d. 1!

Mere info:
www.goldenenterprise.wordpress.com