Pressemeddelelse

Body-Double er en to-delt kunstudstilling af Kaspar Oppen Samuelsen på udstillingstederne Galleri Koh-I-Noor og Lokale 20 - EDB erindring.

En Body-Double er et udtryk som oftest bliver brugt i filmrelaterede sammenhænge. Udtrykket refererer til skuespilleren, der som substitut står istedet for den krediterede skuespiller. I Brian De Palmas psykologiske thriller af samme navn bliver body-doublen brugt i selve handlingen som et led i filmens suspense - man ved på den måde ikke hvem der står istedet for hvem. Med udgangspunkt i De Palmas forsøg på at blande fiktion ind i selve plottet vil udstillingen gerne invitere publikum til at træde ud af sin vante rolle som betragter og undersøge sig selv.

Udstillingen prøver at anskueliggøre et system som forsøger at fastholde en forestilling om fiktion som en nødvendig forudsætning for at kunne adstedkomme betydningproduktion. Hvorom fiktionen, altså værket kan anskues som et supplement til virkeligheden.

Da udstillingen har fernisering to forskellige steder på én gang skal deltageren selv vælge hvor der startes.

se billeder fra udstillingen