2


I'll be your Mirror

En gruppeudstilling med Lise Halller Baggesen, Anni Holm, Berit Nørgaard, Gitte Bog og Gudrun Hasle.

Kontakt:
Gudrun Hasle
tlf. 28779551
gudrun@gudrunhasle.dk

Fernisering d.17 december kl. 17-20. Udstillingen er herefter åben i weekenden d.18-19 december kl. 12-16.

Udstillingens titel refererer til kunstnernes personlige investering i beskuerne. Fælles for værkerne er ønsket om at involvere eller kommentere omgivelserne, værende de besøgende på udstillingen eller de der har deltaget i udførelsen af værket. Medmenneskelige relationer mellem familie, naboer, venner, bekendte og fremmede skaber et spillerum af unikke muligheder, hvis horisont strækker sig ud over det forudsigelige.

Lise Haller Baggesens praksis handler om identitet og afsmitning af identitet, gennem kultur, opdragelse, uddannelse osv. Hendes bidrag reflekterer på udstillingens titel, på hver sin måde. Et lille spejlblankt vinyl klistermærke med påskriften "I'll be your mirror" passer i beskuerens hånd og inviterer til en intim relation, hvorimod et glitrende disco kugle banner 'Self Portrait as a Narcissist' henviser til den fragmenterede måde vi spejler os i hinanden igennem digitale social medier som f. eks facebook. På hver sin måde lokker de to værker med at opfylde det løfte, som opfølges af strofen "Reflect what you are, in case you don't know."
www.baggesen.org 

Anni Holm udstiller værket “Danish Pride” (Dansk stolthed) en samling fotos, tekster og lydoptagelser om det at være dansker. Gennem de sidste 12 år har Holm været bosat i amerikanske provinsbyer i Chicago-området. Heraf de sidste 6 år i jernbanebyen West Chicago, hvor har hun stiftet bekendtskab med den del af USA man ikke viser serier fra på dansk tv. Selvom Holms uddannelse er i kunstfotografi, har hendes praksis længe bestået af performance og interaktive handlinger der blander kunst og realitet i form af små sociale projekter.
www.anniholm.com

I Berit Nørgaards projekter fører kunstneriske iscenesættelser til virkelige handlinger. Projekterne foreslår nærvær og tillid som en mulig løsning på mange problemer. På udstillingen viser Nørgaard værket Jeg er din (hvis du har brug for mig) Værket består af 25 notesbøger. De er håndbundne af kunstneren og til gratis afbenyttelse til gengæld for en linje om, hvad man ønsker at bruge den til.
www.beritnoergaard.dk

Gitte Bog er interesseret i poetiske muligheder i de daglige materialer, aktiviteter og steder. Hendes værker er tit stedsspecifikke til det første sted, de bliver vist. På udstillingen viser Bogh resultatet af en performance hun lavede i Mexico City, - en kjole med tilhørende dokumentation. Kjolen blev strikket af en rulle garn der blev udspændt mellem hendes hjem i Hotel Virreyes til Casa Vecina Gallery, hvor hun udstillede. Hver gang en bilist dyttede, strikkede hun et hul, sammen danner hullerne et tilfældigt mønster.

www.GB09.com

 

Gudrun Hasle viser et nyt værk, der består at to broderier. Det ene viser en optegnelse over håndfladens linjer. Det andet er en broderet tekst om de linjer I hånden, som en håndlæser kan afkode for at se om håndens ejermand skulle få børn I fremtiden. www.gudrunhasle.dk

1