ROOM!
En video af Theis Wendt.

I September 2008 er jeg 6 dage i Istanbul for at lave et værk i det offentlige rum i forbindelse med et kunstudvekslingsprojekt. Jeg beslutter at lave et stort hvidt rum af træplader, der skal rulles ned ad gaden.

Efter et par dages søgen efter plads til at arbejde, får jeg lov til at bygge rummet i Nil’s baggård. Materialerne er købt ind og leveret og to venner hjælper med konstruktionen.

Byggeriet er i fuld gang, da en gammel mand kommer ud af sin lejlighed og begynder at skælde os ud. Nil prøver at forklare at der er tale om et kunstprojekt. Hele situationen eskalerer ud i et stort skænderi. Manden får åbenbart nok og styrter ind i sin lejlighed og kommer stormende ud med et stoleben hævet truende over hovedet, klar til at pande Nil ned. ”HEY, HEY, HEY!”, råber vi alle totalt overrasket og prøver at få manden til at slappe af og siger til vores ven, at vi bare stopper projektet med det samme, hvis det skaber så mange problemer. Efter diskussion frem og tilbage virker den sure nabo mere rolig og Nil insisterer på at vi fortsætter.

En time senere, kommer en politibetjent med den sure nabo bag sig, ind i baggården. Han har åbnet sit pistolcover og virker klar til at trække sin revolver hvis der skulle opstå problemer. Betjenten beordrer os til at stoppe arbejdet og forlade området øjeblikkeligt. Vi smider værktøjet fra os og kalder på Nil. Hun kommer hurtig ud og snakker længe med politibetjenten. Det viser sig, at den vrede mand fra ejendommen havde anmeldt til politiet, at en flok vandaler var ved at terrorisere hans baggård og at beboerne  var bange. Vi stopper arbejdet den dag.

Om morgenen næste dag smutter jeg over til Nil for at hente materialerne. Heldigvis er væggene der stadig og det eneste ændret er et par lange rifter skåret i træet. Jeg mistænker den vrede nabo for sabotagen.                                             

Modulerne bliver kørt hen til mit hostel, da det nu er det eneste sted jeg har mulighed for at male og samle rummet. Ejeren har givet mig lov til at arbejde op af en væg over for hostelet. Men parkeringsdrengene er ikke meget for det, da alle materialerne fylder for 3-4 parkeringspladser. De forstår ikke helt hvad vi har gang i, men giver os alligevel lov til sidst.
Planen er, at når rummet står samlet vil jeg rulle det, i samarbejde med dem som skulle have lyst, ned for enden af gaden og ud på Istiklal cad. (tilsvarende strøget i København) for at se hvad der vil ske.

Sez, en caféejer vi har mødt et par dage før, kommer for at hjælpe til.  Da Sez hørte om planen råder han mig kraftigt til ikke at udfører projektet på hovedgaden. Han er overbevist om at politiet vil anholde os alle sammen og tage os med til forhør, på grund af de mange bombesprængninger der har været i byen. Han tilbyder at vi kan gøre hvad vi har lyst til på gaden ved hans cafe. Sez mener, at det er ham der bestemmer i det område. Vi siger tak og transporterer modulerne der ned. konstruktionen bliver bygget og vi begynder at rulle rummet ned ad gaden…

 

Koh-i-noor
Udstillingsperiode: 18. Dec. – 20 Dec. 2008
Fernisering: Tors. 18. Dec. 17 – 20.
Dybbølsgade 60
1721 København V.

 

billeder fra udstillingen
/pictures from the exhibition


installation view


video still


video still

video still

video still

video still

video still

video still

video still